Haveoplevelser er en del af hele det sanselige aspekt.

Morgendug og edderkoppespind

At opleve det store i det små og nære er stadig det, der kan berige morgenturen rundt med kameraet, som indfanger de flygtige øjeblikke.

Efteråret rummer megen poesi. Helt hen i oktober kan man endnu finde en solstribe, hvor man kan sidde og lune sig og samtidig filosofere lidt over tingenes forgængelighed. Efteråret kan være meget smukt, men der kan også være noget vemodigt over det.  Et klogt havemenneske har engang udtalt: "Vil du være lykkelig i din have, må du have forsonet dig med tanken om alt levendes uundgåelige og bestandige forandring - også at det visner og dør".

Jeg er stødt på nogle stærkt koncentrerede japanske digte om haver og natur, som jeg godt kan lide fordi de overraskende ordsammenstillinger fremmaner stærke, poetiske billeder hos mig:
 
Fyrretræernes våde grene - Skumringens hemmelighed - Den indfiltrede måne

Blommeblomster flagrede - Ned på stenene- Heden bølger

Fra græsstrå - Til græsstrå - Dugperler dans

En gammel dam - En frø springer - Plask

Tempelklokken dør hen - Blomsternes dufte - Kimer videre

Hele aftenen samme lyd - Kameliaens hvide blomster - Undervejs ned

Lysende glimt - Lyden af dug - Fra bambus dryppede

Værten hans gæst - En hvid krysanthenum - Alle tre uden ét ord

Nytårsmorgen - Piletræet rører på sig - Vind fra for længe siden

Slettens græsser flammede - Øjet kan se kulden i vækst

Om natten kulde - Selv viskende - Vandfald støjer

Insekter spar jeres gråd - Også i himmelen - Må elskende skilles

Mennesker er få - Også blade falder - Nu og da

Vendte mig on - Dén jeg mødte - Borte i disen

Græsserne i dis -Vandene i tavshed - Aftenen i det hele

Så stille - Ind i klippen - Sank cikadernes skrig

Vandringsmand er det - Navn jeg bor i - Og efteråret regner

Den gamle kilde - En fisk springer efter myg - Vandets mørke lyd

Fyrretræer på hver en ø - Vindens lyd køles ned

Langsomme dage - Ekkoer fanget i - Et hjørne af byen

Dens liv ganske kort - Cikaden synger - Ufortrødent

Helt stille - I søens bryst - Skytinder

Det er sommer - I verden flydende - På
søens bølger

Du ror udad - Passerer tågen - Endeløst hav

Denne verden af dug - Er en verden af dug - Og dog

Glem den aldrig - Den ensomme smag - Af klar dug

Flodbred så sval - I det lave vand - Stopper min skygge

Som jeg ældes - Dette efterår - Åh skyerne fuglene

Havet formørkes - Mågernes skrig - Bliver blege

Antoine De Saint-Exupéry.

Menneskene på din planet dyrker fem tusinde roser i den samme have, "sagde den lille prins"... og i dem finder de ikke, hvad de søger. "Nej, det gør de ikke", svarede jeg. Og dog kunne det, de søger, findes i en eneste rose eller en smule vand...

Saint-Exupéry skrev også: Giv ham, der regner alting ud i tal en bunke sten - han bygger dog ikke et tempel.


Gå hen og se på roserne igen, og du vil forstå, at din er den eneste i verden.

Antoine De Saint-Expupéry:

...frøene er usynlige, de ligger og sover i jordens skjul, indtil det passer dem at vågne op. Så strækker de sig og skyder først frygtsomt en lille yndig og harmløs spire op mod solen. Er der tale om en radisespire eller en rosentræsspire, så skal man lade den gro, så meget den vil.

Elizabeth Lawrence:

I enhver barndom findes en have, et fortryllende sted, hvor farverne er klare, luften blødere, og morgnerne mere gennemsigtige end nogensinde.

Theodore Zeldin:

Det er en livsbetingelse for mig at arbejde i haven, hvor ting gror og hele tiden forandrer sig.

Xenophon:

Der sørges nidkært for den persiske konge, at han må finde haver overalt, hvor han går. Deres navn er Paradis, og de er fuld af alt det smukke og gode, som jorden kan frembringe.

Montaigne:

Hvis livet er en overgang så lad os i det mindste i den overgang så blomster.

Flygtige øjeblikke.

Efter en regnvejrsnat vågnede vi op til en morgen med sol og stor luftfugtighed, hvilket jo gør edderkoppespindet meget synligt.

Variation

Der er stor variation i de små kunstværker. Nogle er tætte og andre mere åbne i "vævningen". Hvorfor skulle en edderkop ikke have personlighed og udtrykke sig på sin helt særlige måde?