Granit og buksbom - en installation.

Detalje og helhed

Vi anskaffede os en gammel møllesten i granit. Den runde form med hullet i midten indbød til at plante en rund buksbom der. Andre sten blev knyttet til, også en afrundet sten, der ser ud som kunne den være en del af en romansk vinduesåbning eller indgangsportal og flere buksbom kom til.

Hvis det nu havde været en kunstudstilling ville man vel kalde arrangementet for en installation. Men det er jo en af havens mange detaljer, som gerne skulle kunne indgå naturligt, som en del af havens helhed. Derfor er jeg gået på afstand for at vurdere om tingene hænger sammen. Og det må jeg jo så have ment siden jeg ikke lavede det om.

Det er jo rolige, grønne former af størrer buksbumkugler og en baggrund af vedbend og bambus der danner de relativt rolige omgivelser.  

Og tiden går

Nu, ca. seks år senere er buksbomkuglerne trods regelmæssig klipning blevet noget større, men også mere tætte og velformede. Egentlig er det gået lidt ud over klarheden - helhedsvirkningen at kuglerne er blevet så store. Måske skal jeg kigge efter nogle mindre og således begynde forfra.

Småt kan være godt

I en frostsprængt krukke blev plantet et lille "buksbontræ". Straks opstod fornemmelsen af af de muromkransede haver som vi har oplevet i England. En saxifraga dækker jorden og bibringer frodigheden til haven i miniature format.

En burger

I en grusgrav fandt vi for mange år siden en flækket sten. Den havde åbenbart fået det rette stød da den røg af ladvognen og her lå den bare og bød sig til, samtidig med at den talte til fantasien. Hjemme i haven blev den beplantet med husløg og det var nu tydeligt at den var blevet til en burger med løg.

Planteskilte

For en del år siden så vi i haven ved Sofienro nogle meget smukke hvide porcelænsskilte med en hvælvet, rund form og en sirlig engelsk skriveskrift i sort. Indtrykket lå længe i baghovedet og en dag opstod ideen med grydeskeer som skilteplade, idet de jo i formen kan minde lidt om dem ved Sofienro. Grydeskeerne fik en grøn umbrafarve med hvid skrift og er jo meget apropos her i køkkenhaven, hvor de fortæller om navnene på krydderurterne.

Gamle drænrør

Også gamle drænrør, der er hjembragt fra Bornholm er blevet hjemsted for husløg. Det søjleagtige arrangement af de smukke røde og gullige, brændte lerrør har fået en hvis patina som vi godt kan lide. Desværre har jeg i denne vinter erfaret, at de ikke er fuldt frostsikre, hvorfor de nok fremover må under tag om vinteren.

Elven

Ned gennem et skrånende bed har vi anvendt en mængde kugleflint til anlæggelsen af "den brusende elv". Stenene har vi fundet ved Norddjurslands kyst, hvortil vi har foretaget utallige udflugter med medbragt mad og har hygget os og nydt den storslåede natur. Vi synes, at stenene er meget smukke, den grå neutrale farve harmonerer fint med alt det grønne, der omgiver dem. Den grå træstamme af en enebær, der kommer "flydende" i floden, har vi hjembragt fra kysten ved Bornholm.

Fuglebad.

Vi har rigtig mange fuglebade rundt omkring i haven - dels synes vi, at det er hyggeligt at opleve, hvordan fuglene pjasker rundt i vandet, når de får lyst til at nette sig og dels finder vi dem også dekorative når de placeres sammen med planter i forskellige sammenhænge. Det lille vandspejl giver liv i billedet.

Her er fuglebadet placeret i sammenhæng med en vandsten, nogle græsser, en del grå rulleflint og de gule blomster i bunden er den krybende Lysimachia nummularia, Pengebladet fredløs. Alt ånder fred, ro og harmoni.

I al sin enkelthed.

En hul sten med vand placeret i markstensbelægningen op til en lav Junniperus procumbens, som er klippet lidt i form. Et af havens "arrangementer", man møder lige oven for trappen.

Stendige.

Det er en stor fornøjelse at tage ud og finde granitsten til alle de mange formål i haven. Skal man lave et stendige kan man finde inspiration ved at besøge nogle af de gamle herregårde og se, hvordan man i sin tid omkransede de gamle haver og marker. Stendigerne er jo fra en tid, hvor man havde masser af billig arbejdskraft på disse gårde. Når man ser dem i dag, er de ofte lidt uregelmæssige - faldet lidt sammen - og fremtræder upræcise og maleriske. Det er netop dette billede, man kan have for øje, når man begynder at stable stendiget derhjemme i haven.

Stendige som hævet bed.

Et sådan stendige har vi udført som et langt hævet bed, ved også at stable sten på bagsiden med ca. 120 cm afstand med gange på begge sider. Diget kan fungere som en opdeling i haven, men hos os har vi anvendt det for at skabe den variation mellem bedene, som vi så godt kan lide. Vi har i diget nedfældet et fuglebad - som så mange andre steder i haven - dels for fuglenes skyld naturligvis, men også bare for at opnå den dekorative virkning.

Mellemrummet i stenbedet er fyldt op med spagnum og beplantet med mindre surbundsplanter og andet, som er tolerant over for den sure bund.

Kantning af bede.

Det uregelmæssige har også ligget mig på sinde ved kantning af stenbede ud mod gangene. Hvis man anvender alt for regelmæssige sten - lige høje og samme form- kan der opstå noget, der minder mig om en regelmæssig tandrække, der står og griner. Med det "perfekte smil" dør materialevirkningen og det naturlige, synes jeg. Nej, uregelmæssige tænder og det skæve og varierede passer til planterne i bedene, der ikke er alt for velfriseret.

Leg med sten og planter.

Her ses kanten af et stenbed ud mod stien. Vi har leget med at skabe en varieret kant, der til stadighed kan forandres, idet flere af tingene står løs og kan flyttes til andre sammenhænge i haven, vi finder, at haven herved bliver mere levende. Fuglebadene står relativt fast og vandet deri er med til at give liv i bedet når det står og spejler de forskellige små planter, der for en stor del er heksekoste.  

Jeg tror aldrig vi bliver trætte af at gå i haven og lege designere. Det er jo spændende og en stor tilfredsstillelse at give sin have et personligt udtryk. For jeg mener virkelig, at en have kan være et udtryksmiddel - ganske som at male et billede, udføre en skulptur, skrive musik eller literatur eller på anden måde få lov at være kreativ og skabende.

Solcypres

På det lille bord for enden af stien står en lille Chamaecyparis obtusa, Solcypres i sin skål. Det er jo en ret almindelig, stedsegrøn nåletræsbusk populært kaldet for "grønkål" på grund af sit krusede udseende.

Planten er en god karakterplante, der er velegnet til at klippe i, hvis man har den slags tilbøjeligheder. Man klipper ind i planten og fjerner nogle grene og åbner på den måde op, hvorved obtusaen får en langt mere spændende arkitektur. Hvor meget eller hvor lidt, der skal klippes bort er en smag sag, men der er jo ingen grund til at forhaste sig. For det er meningen, at det er noget man skal hygge sig med.

Hold pauser undervejs, drik en kop kaffe og overvej om der skal klippes mere af. Eller vent et par dage og du kan derefter vende tilbage og overveje projektet, og du vil opleve, hvordan freden og roen falder over dig, medens du overvejer. Det du nu oplever er havens beroligende virkning - dens indvirkning på sindet, psyken eller sjælen - eller hvad det nu er, det påvirker.

I mine haveforedrag kommer jeg en del ind på området omkring glæde, oplevelse og fordybelse ved arbejdet i haven.

En lille blå bonsai.

 Et andet sted i haven på et andet lille bord står en helt anden lille plante, som jeg har også har klippet i. Jeg lavede den som stikling for en otte -10 år siden, hvorefter den hurtigt voksede til, indtil jeg begyndte at klippe. Den hedder Chamaecyparis pisifera "Squarrosa" - altså en lille blåliggrøn cypres med bløde nåle. Også i den klippede jeg ind og fjernede grene og skabte herved luft i kronen.

Den er jo let at flytte rundt på, når jeg får lyst til at ommøblere i haven - et godt og hurtigt princip, som jeg bruger en del. Den kan stå rigtig mange steder og lyser op og hver gang jeg flytter den, synes jeg at den får en hel ny skønhedsværdi.

Moderplanten til ovenstående.

Det var på dette træ, som nu er opstammet og klippet i kegleform, at jeg for år tilbage tog en stikling, som blev til den overstående bonsai. Og man kan vel sige, at frugten (planten) er faldet langt fra stammen, hvilket jo skyldes en forskellige brug af saksen.

En lille japansk enebær.

Endnu et lille træ i sin skal et helt andet sted i haven. Sådanne træer "tager" farve efter sine omgivelser. Træet her er relativt lyst og blågrønt, men ved at blive stillet i omgivelser, som er endnu lysere og endnu mere blålig kommer det til at virke mørkere og mere grøn. Det er det fænome man kalder for farveinduktion.

Træet er en Juniperus procumbens "Nana" - altså en enebær, der kommer fra Japan. Procumbens betyder hængende og nana fortæller, at den er lille.

En almindelig lærk,

Vi havde den stående ud på vores grund ved sommerhuset ved Ebeltoft. Den stod lige under et trådhegn og hver gang den forsøgte at sætte top, fik den den cuttet. Det stod på gennem mange år og efterhånden har den formodentlig erkendt, at den nok var skabt til at være bonsai. Skyerne bliver studset et par gange i løbet af sommeren.

Cedrus deodara

Denne Cedrus deodara, Himalayaceder "Golden Hoizon" står i vores forhave. Et gulgrønt, let lille nåletræ med horisontal vækst. Jeg har måttet klippe den en del for ikke at få den for omfangsrig. Jeg kan godt lide dens lette, åbne vækst som kontrast til de runde, bløde, mørke og mere kompakte buksbom.

Sten på mange måder.

Det er en fornøjelse, at tage ud og finde sten til haven. Det er overvejende granitstenene vi tager med hjem. Dels er det spændende at sætte sten og planter sammen, for de klær helt oplagt hinanden, men også sten af forskellig format og form kan sættes sammen så de harmonerer og danner spændende kompositioner.

Blue Star

Denne dejlige Juniperus squamata "Blue Star" har stået i vores have gennem mange år og jeg har jævnligt klippet den for at formgive den. Dels for at den ikke bliver for stor og dels for at give den mere karakter - igen det med at åbne op ind til planten, så man kan se lidt mere til  træets stamme og grenene, der ellers helt forsvinder.

Processen

Og her er jeg så i gang med saksen - dette dejlige fredfyldte arbejde. Der bliver klippet rigtig meget af, så den kan klare sig et par år igen. Det er i begyndelsen af september og vejret er behageligt, der er fred og ro og man kan sidde og lade tankerne få frit løb.

Færdigt arbejde.

Blue Star har igen fået karakter af en lille bonsai i et af forhavens bede. Jeg bliver aldrig træt af disse hyggelige puslerier, som for mig at se, er med til at bibringe en have  noget af dens særpræg.

Et lavendeltræ.

Havens lavendler, Lavendula augustifolia bliver klippet hvert år i april. Vi har dem som små hække i forhaven og i urtehaven og de bliver klippet langt ned, for at de ikke skal blive for "træet".
 
Lavendel er en halvbusk og har man en som man gennem nogle år har valgt at dyrke som et træ, skal den jo ikke klippes hårdt ned. Den kan den blive ganske dekorativ i en potte og skal så blot studses lidt hen over sommeren for ikke at blive for stor og en egentlig blomstring er vi ikke interesseret i netop her, idet de lange stilke på blomsterne ødelægger illusionen af et lille træ.

Et fund

I en planteskole fandt jeg denne lille dværgcypres.  Jeg vil betegne den som en af "de skæve eksistenser", der ikke har haft en opvækst på livets solside. Den har virkelig stået trangt og mørkt og higet og strakt sig efter lyset - så skæv og forpjusket som den er.

Den har stået for længe i sin alt for lille potte. Jeg var nødt til at skære potten i stykker for at befri den og rodklumpen var helt kompakt, nærmest som beton. Det var et større arbejde at får rødderne viklet ud, så de kunne blive ret stærkt beskåret.

Efter klipning

Her er jeg begyndt at klippe og forme planten, den skal nu have ro og pleje, så den kan komme godt i gang ved reglemæssig vand og lys. Den får ikke gødning nu (midten af oktober), men må vente til foråret.

Måske sætter jeg den på bed, hvis det tegner til en hård vinter. Og så vil jeg vente på at den begynder at vokse lidt så jeg yderligere kan forme den. Det vil være dejligt at forandre den "lille grimme ælling" til en smuk svane.